Перевод: с французского на все языки

со всех языков на французский

faire rire qqn

  • 1 faire

    I v t
    1 fabriquer عمل [ʔʼa׳mila]

    faire un dessin — عمل/أنجز رسمة

    2 mesurer قاس ['qaːsa]

    Cette table fait deux mètres de long. — قياس هذه الطاولة متران

    Ça fait vingt euros. — ألمجموع عشرون يورو

    3 égaler مجموع [maӡ׳muːʔʼ]

    Deux et deux font quatre. — مجموع اثنين واثنين أربعة

    4 exécuter قام بحركة ['qaːma biћa׳raka]

    faire un sourire — قام بالابتسام/ ابتسم

    5 effectuer فعل، قام، أنجز، إهتم [fa׳ʔʼala, 'qaːma, 'ʔanӡaza, ʔihta'mːa]

    Je ne sais pas quoi faire. — لا أدري ماذا أفعل

    6 accomplir بذل، إرتكب [ba׳ðala, 'ʔirtakaba]
    7 avoir comme activité مارس ['maːrasa]

    Qu'est-ce que tu fais dans la vie ? — أي عمل تمارس؟

    8 سبّبَ ['sabːaba]

    Ce gâteau fait envie. — هذه الكعكة تسبب/تفتح الشهية

    faire plaisir à qqn — سبّبَ الفرحَ لشخصٍ

    Ces vacances m'ont fait du bien. — هذه العطلة أراحتني

    ♦ cela ne fait rien لا يهم [laː ja׳humː]
    9 avoir comme aspect عمل [ʔʼa׳mila]
    10 تصرف [ta'sʼarːafa]
    11 exprimer قال، عَبِر ['qaːla, 'ʔʼabːra]
    12 قطع [qa׳tʼaʔʼa]

    Nous avons déjà fait vingt kilomètres. — قطعنا عشرين كيلومترا

    II v i
    تصرف [ta'sʼarːafa]

    Il a bien fait. — تصرف تصرفا حسنا

    Fais comme chez toi ! — تصرف بحريتك/كما ببيتك

    Vous feriez mieux de rentrer. — أفضل ما تفعلونه هو الدخول

    حالة السماء: ليل، طقس، وقت ['ћaːlat asːa׳maːʔ: lajl, 'tʼaqs, 'waqt]

    Il fait nuit. — خيم الليل

    Il fait beau. — ألطقس جميل

    Quel temps fait-il ? — ما الوقت؟

    IV v aux
    causer (suivi d'un inf.) سبّبَ ['sabːaba]

    faire tomber qqch — سبّبَ سقوطَ شيءٍ

    Fais-moi penser à lui téléphoner. — ذكرني بمهاتفته

    ————————
    se faire
    v pr
    1 أصبح ['ʔasʼbaћa]

    Il se fait vieux. — أصبح مسنا

    Il se fait tard. — أصبح الطقس باردا

    2 عمل على، أصبح [ʔʼa׳mila ʔʼa׳laː, 'ʔasʼbaћa]

    Il s'est fait beau pour cette soirée. — تأنق من أجل هذه السهرة

    3 إعتاد [ʔiʔʼ׳taːda]

    Ils se font à leur nouvelle vie. — يعتادون على حياتهم الجديدة

    4 حال ['ћaːl]

    Ils se font beaucoup de soucis. — يقلقون كثيرا

    5 obtenir حصل، كَوّن [ћa׳sʼala, 'kawːana]

    Il s'est fait beaucoup d'argent. — حصل على الكثير من المال

    6 s'en faire قلق [qa׳liqa]
    7 être en usage عصريّ، مستعمل [ʔʼasʼ׳rijː, mus׳taʔʼmal]

    Cela ne se fait plus. — هذا لم يعد مستعملا

    * * *
    I v t
    1 fabriquer عمل [ʔʼa׳mila]

    faire un dessin — عمل/أنجز رسمة

    2 mesurer قاس ['qaːsa]

    Cette table fait deux mètres de long. — قياس هذه الطاولة متران

    Ça fait vingt euros. — ألمجموع عشرون يورو

    3 égaler مجموع [maӡ׳muːʔʼ]

    Deux et deux font quatre. — مجموع اثنين واثنين أربعة

    4 exécuter قام بحركة ['qaːma biћa׳raka]

    faire un sourire — قام بالابتسام/ ابتسم

    5 effectuer فعل، قام، أنجز، إهتم [fa׳ʔʼala, 'qaːma, 'ʔanӡaza, ʔihta'mːa]

    Je ne sais pas quoi faire. — لا أدري ماذا أفعل

    6 accomplir بذل، إرتكب [ba׳ðala, 'ʔirtakaba]
    7 avoir comme activité مارس ['maːrasa]

    Qu'est-ce que tu fais dans la vie ? — أي عمل تمارس؟

    8 سبّبَ ['sabːaba]

    Ce gâteau fait envie. — هذه الكعكة تسبب/تفتح الشهية

    faire plaisir à qqn — سبّبَ الفرحَ لشخصٍ

    Ces vacances m'ont fait du bien. — هذه العطلة أراحتني

    ♦ cela ne fait rien لا يهم [laː ja׳humː]
    9 avoir comme aspect عمل [ʔʼa׳mila]
    10 تصرف [ta'sʼarːafa]
    11 exprimer قال، عَبِر ['qaːla, 'ʔʼabːra]
    12 قطع [qa׳tʼaʔʼa]

    Nous avons déjà fait vingt kilomètres. — قطعنا عشرين كيلومترا

    II v i
    تصرف [ta'sʼarːafa]

    Il a bien fait. — تصرف تصرفا حسنا

    Fais comme chez toi ! — تصرف بحريتك/كما ببيتك

    Vous feriez mieux de rentrer. — أفضل ما تفعلونه هو الدخول

    حالة السماء: ليل، طقس، وقت ['ћaːlat asːa׳maːʔ: lajl, 'tʼaqs, 'waqt]

    Il fait nuit. — خيم الليل

    Il fait beau. — ألطقس جميل

    Quel temps fait-il ? — ما الوقت؟

    IV v aux
    causer (suivi d'un inf.) سبّبَ ['sabːaba]

    faire tomber qqch — سبّبَ سقوطَ شيءٍ

    Fais-moi penser à lui téléphoner. — ذكرني بمهاتفته

    Dictionnaire Français-Arabe mini > faire

  • 2 faire

    I
    v t
    1 fabriquer yapmak
    2 mesurer ölçüm değeri

    Cette table fait deux mètres de long. — Bu masa iki metre uzunluğundadır.

    Ça fait vingt euros. — Yirmi euro ediyor.

    3 égaler eder [e'deɾ]

    Deux et deux font quatre. — İki, iki daha dört eder.

    4 exécuter bir şey yapmak
    5 effectuer meşgul olmak

    Je ne sais pas quoi faire. — Ne yapmam gerektiğini bilmiyorum.

    6 accomplir gerçekleştirmek
    7 avoir comme activité bir faaliyet, bir iş yapmak
    8 neden olmak

    Ce gâteau fait envie. — Bu pasta arzular uyandırıyor.

    Ces vacances m'ont fait du bien. — Bu tatil bana iyi geldi.

    cela ne fait rien bir şey değil
    10 davranış [davɾa'nɯʃ]
    11 exprimer ifade etmek
    12 yol almak

    Nous avons déjà fait vingt kilomètres. — Şimdiden yirmi kilometre yol aldık.

    II
    v i
    yapmak, etmek

    Il a bien fait. — İyi etti.

    Vous feriez mieux de rentrer. — Evinize dönseniz dha iyi edersiniz.

    zaman veya iklim gösterir

    Il fait nuit. — Gece oldu.

    Il fait beau. — Hava güzel.

    IV
    v aux
    causer (suivi d'un inf.) neden olmak

    Fais-moi penser à lui téléphoner. — Ona telefon etmemi hatırlat.

    Dictionnaire Français-Turc > faire

  • 3 passer

    I vi.
    1. o‘tmoq, kesib o‘ tmoq; halte, on ne passe pas! to‘xtang, o‘tish mumkin emas
    2. o‘ tmoq, o‘ tib turmoq, bormoq; je passe ici souvent men bu yerdan tez-tez o‘ tib turaman; il passera dans une heure u bir soatdan so‘ng o‘tadi
    3. (à) kirib o‘ tmoq; elle est passée à la maison u uyga kirib o‘tdi
    4. loc. passer inaperçu sezilmay, bilinmay, ko‘rinmay o‘ tib ketmoq, hech kim bilmay qolmoq
    5. bo‘lmoq, ko‘rsatilmoq; ce film passe ce soir à la télévision bu film kechqurun televizordan ko‘rsatiladi; as-tu entendu la publicité qui passe à la radio? radioda berilgan reklamani eshitdingmi?
    6. o‘tmoq, o‘ tib ketmoq; les jours passaient kunlar o‘ tardi; déjà huit heures, comme le temps passe! allaqachon soat sakkiz bo‘libdi, vaqt qanday tez o‘tadi! le temps passé o‘ tgan vaqt
    7. o‘ tib ketmoq, to‘xtamoq, qolmoq; la douleur est passée og‘riq o‘ tib ketdi; faire passer le mal og‘riqni qoldirmoq; loc. passer de mode modadan, udumdan qolmoq; loc.fam. le plus dur est passé eng og‘iri, qiyini o‘ tdi; il leur a fait passer le goût du pain, l'envie de rire u ularning kunini ko‘rsatdi
    8. rangi o‘chmoq, o‘ngmoq, xiralashmoq (rang); le bleu passe au soleil havo rang quyoshda o‘ngadi
    9. hisoblanmoq, sanalmoq, deb topilmoq; elle passait pour coquette u tannoz xotin sanalar edi; il a lontemps passé pour l'auteur de ce roman u uzoq vaqt bu romanning muallifi hisoblandi; faire passer pour qilib ko‘rsatmoq; elle le fait passer pour un génie u uni dono qilib ko‘rsatadi; elle se faisait passer pour sa femme u o‘zini uning xotini qilib ko‘rsatar edi
    10. deb sanalmoq, topilmoq, qabul qilinmoq (narsa); cela peut passer pour vrai bu haqiqat deb topilishi mumkin
    II vt.
    1. o‘tmoq, kesib o‘ tmoq, bosib o‘ tmoq; passer une rivière daryodan o‘ tmoq; elle a passé la frontière u chegaradan o‘ tdi
    2. passer un examen imtihon topshirmoq, imtihondan o‘tmoq; il a dû passer trois fois le baccalauréat pour l'obtenir bokalavrlikni olish uchun, unga uch marta imtihon topshirishga to‘g‘ri keldi; loc. passer la rampe muvaffaqiyat qozonmoq; cette scène ne passe pas, passe très mal la rampe bu saxna ketmayapti, muvaffaqiyat qozonmayapti
    3. o‘ tkazmoq, kechirmoq (vaqtga nisbatan); passe de bonnes vacances! ta'tilni yaxshi o‘ tkaz! vous passerez la soirée avec nous siz kechani biz bilan o‘ tkazasiz; j'ai passé une heure à (pour faire, sur) ce travail men bir soatni shu ish ustida o‘ tkazdim; loc.fam. passer un mauvais, un sale quart d'heure yoqimsiz daqiqalarni boshidan kechirmoq; passer le temps à (+inf) vaqtini biror narsa qilish bilan o‘tkazmoq; il passe son temps à manger u vaqtini ovqat yeyish bilan o‘ tkazadi; pour passer le temps vaqt o‘ tkazish uchun, ermak uchun
    4. esidan chiqarmoq, tushirib qoldirmoq, tashlab ketmoq; passer une ligne bir qotorni tushirib qoldirmoq; passez, passons les détails qoldiring, tafsilotlarni tashlab ketaveraylik; passer son tour o‘z navbatini o‘tkazib yubormoq (o‘yinda yoki jamiyatda); je passe! men pas! j'en passe, et des meilleurs men hali hammasini aytayotganim yo‘q (ko‘p joylarini tashlab ketdim)
    6. passer qqch. à qqn. ruxsat bermoq, kechirmoq; ses parents lui passent tout uning ota-onasi uning hamma narsasini kechirishadi; passez-moi l'expression, mais c'est un emmerdeur ibora uchun kechirasiz-u, bu bir mijgov
    5. o‘tmoq, bosib o‘ tmoq, oshmoq; passer son chemin yo‘lini davom ettirmoq, yo‘ lida davom etmoq; passer un col, une montagne dovondan, tog‘dan oshmoq; loc. passer le cap ma'lum yoshdan oshmoq, qiyinchilikdan o‘ tmoq; passer les limites, les bornes chegaradan chiqmoq, haddidan oshmoq; il a passé la limite d'âge u yosh chegarasidan o‘ tdi (uning yoshi bu ish uchun o‘tdi)
    6. bir joydan ikkinchi bir joyga o‘ tkazmoq; passer des marchandises en fraude mollarni g‘ayriqonuniy ravishda o‘ tkazmoq; chiqarmoq; il passa la tête à la portière u avtomobil derazasidan boshini chiqardi; ishlatmoq, biror narsa bilan artib, yig‘ishtirib chiqmoq; passer l'aspirateur dans le salon pilesos bilan mehmonxonani yig‘ishtirmoq; passer, une matière sur qqch. biror narsani biror narsaning ustiga yoymoq; passer qqch. à une matière biror narsani biror narsaning ustiga yopmoq, surtmoq; tu passeras une couche de mortier sur le mur avant de le passer à la chaux devorni oqlashdan oldin, sen uni ohakli rastvor bilan suvaysan
    7. passer qqn. par topshirmoq, o‘tkazmoq, mahkum qilmoq; loc. il a été passé par les armes u otib tashlangan edi
    8. suzmoq; suzib, filtrlab o‘ tkazmoq, elamoq; passer le café qahvani suzmoq; instrument pour passer le thé choy suzgich
    9. ko‘rsatmoq, eshittirmoq, qo‘ymoq, qo‘yib bermoq; passer un film film ko‘rsatmoq; il m'a passé des diapositives u menga diapozitiv qo‘yib berdi; tu passes toujours le même disque sen doim bir xil plastinkalarni qo‘yasan
    10. kiymoq; kurtka kiymoq; le temps de passer une veste, j'arrive kurtkamni kiyib olay, ketyapman
    11. ulamoq, qo‘shmoq, o‘ tmoq (tezlik haqida); passe le petit braquet! kichik charxga o‘ t! passe en troisième! uchinchiga o‘ t!
    12. passer qqch. à qqn. biror narsani biror kishiga berib yubormoq, berib qo‘ymoq, o‘ tkazib yubormoq; passez-moi le café, le sel, la salière menga qahva, tuz, tuzdonni berib yubor; passe-le-moi uni menga o‘tkazib yubor, berib yubor; loc. ils se sont passé le mot ular gapni bir joyga qo‘yishdi; passer la parole à qqn. birovga so‘z navbatini bermoq; passer un coup de fil (de téléphone) birovga qo‘ng‘iroq qilmoq, sim qoqmoq; passez-moi monsieur le directeur meni janob direktor bilan ulang; passer une maladie à qqn. biror kasallikni birovga yuqtirmoq, o‘tkazmoq; passer le pouvoir à qqn. hokimiyatni biror kishiga topshirmoq, vakolatni topshirmoq
    13. tuzmoq, bog‘lamoq, o‘rnatmoq; passer un contrat, un accord avec qqn. biror kishi bilan shartnoma, bitim tuzmoq; passer (la, une) commande buyruq bermoq
    III se passer vpr.
    1. o‘ tmoq, kechmoq, o‘tmoq, davom etmoq (narsa); la visite s'est passée en un quart d'heure tashrif chorak soat davom etdi; ça va se passer bu o‘tib ketadi; il ne se passe pas de jour sans qu'il téléphone uning telefon qilmagan kuni yo‘q
    2. bo‘lib o‘tmoq, kechmoq; l'action du film se passe au XVIe siècle film voqealari XVI asrda bo‘lib o‘ tadi; tout se passe bien? hammasi yaxshi bo‘lyaptimi? ça s'est mal passé bu yomon o‘ tdi; loc. ça ne se passera pas comme ça bu shundayligicha qolavermaydi; impers. que ce passe-t-il? nima bo‘lyapti?
    3. (de) yordamisiz, bir o‘zi bajarmoq; muhtoj bo‘lmaslik, hojat yo‘qlik; cette déclaration se passe de commentaires bu bayonot izohga muhtoj emas
    4. biror narsasiz ham yashamoq, kuni o‘tmoq; se passer d'argent, de cinéma pulsiz, kinosiz ham yashamoq; je me passerai bien de cette corvée! mening bu naryadsiz ham kunim o‘ taveradi! nous nous en passerions bien! bizning usiz ham kunimiz o‘ tadi! on ne peut se passer de lui usiz bo‘lmaydi.

    Dictionnaire Français-Ouzbek > passer

  • 4 pour

    I conj.
    1. uchun, evaziga, o‘rniga; je l'ai eu pour rien, pour une bouchée de pain men buni arzimagan narsa evaziga, bir tishlam non evaziga oldim; fam. pour pas un rond suv tekinga; il en a été pour son argent, pour ses frais. u ikki qo‘lini burniga tiqib qolaverdi; prendre, dire un mot pour un autre bir so‘zning o‘rniga boshqa birini olmoq, ishlatmoq; elle l'a pris pour son frère. u uni o‘zining akasi deb o‘ylayapti; dans un an, jour pour jour bir yildan so‘ng, kun-bakun; elle lui ressemblait trait pour trait. u unga aynan o‘xshaydi, u uning huddi o‘zi
    2. mourir pour mourir, autant que ce soit de mort subite. o‘lmoq kerak, hattoki bu kutilmagan o‘lim bo‘lsa ham
    3. uchun, sifatida; avoir la liberté pour principe prinsip uchun ozodlikka ega bo‘lmoq; prendre pour époux kuyovlikka olmoq; avoir M. Durand pour professeur janobi Duranni o‘ziga o‘qituvchilikka olmoq; il les a pour élèves ular uning o‘quvchilari; elle passe pour folle. uni ahmoq deb hisoblashadi; pour le moins eng kamida, hech bo‘lmaganda; loc.fam. pour de bon tufayli, sababli; fam. pour de vrai haqiqatda, aslida
    4. o‘rniga, uchun; payer pour qqn. biror kishi uchun, o‘rniga to‘lamoq
    5. loc. en tout et pour tout faqatgina, yolg‘izgina
    6. pour moi, je pense que men esa, men o‘ylaymanki; pour ma part o‘z tomonimdan, men esa; pour ce qui est de -ga kelsak, -ga kelganda, -ning haqida; pour un artiste, c'est un artiste! mana sizga artist!
    7. biror kishiga kelganda, uchun; elle est tout pour moi. u mening bor-yo‘g‘im; ce n'est un secret pour personne. bu hech kim uchun sir emas
    8. partir pour le Japon Yaponiyaga jo‘namoq; les voyageurs pour Lyon Lionga ketayotgan sayohatchilar
    9. c'est pour ce soir. bu shu kecha uchun; pour six mois olti oyga; pour le moment shu zahotiyoq; pour quand? qachonga? pour dans huit jours bir haftaga; fam. alors c'est pour aujourd'hui ou pour demain? xo‘sh bugunmi, ertagami? pour une fois, pour cette fois je te pardonne bir safar, bu safar men seni kechiraman; pour le coup bu safar
    10. c'est pour vous bu sizga, siz uchun; film pour adultes kattalar uchun film; ellipt.fam. c'est fait pour bu shuning uchun ataylab qilingan; médicament pour la grippe gripga qarshi dori; s'est pour son bien bu o‘zining foydasi uchun; pour le cas où holda, -ga (-ka, -qa); nisbatan; sa haine pour lui. unga nafrati; tant mieux, tant pis pour lui o‘ziga yaxshi, o‘ziga yomon; prier pour qqn. birov uchun duo qilmoq; chacun pour soi har kim o‘ziga; être pour tarafdori bo‘lmoq; je suis pour cette décision. men bu qaror tarafdoriman; je suis pour men tarafdorman
    11. pour +inf biror narsa qilish uchun; faire l'impossible pour réussir erishish uchun iloji yo‘q narsani qilmoq; travailler pour vivre yashash uchun ishlamoq; pour quoi faire? nima qilish uchun? loc.fam. ce n'est pas pour dire, mais il a du culot. gap yo‘q, u haqiqatdan ham yuzsiz; c'est pour rire bu kulish uchun
    12. pour que uchun; il faudra du temps pour que cela réussisse. bunga erishish uchun vaqt kerak; iron. c'est ça, laisse ton portemonnaie sur la table pour qu'on te le vole! xuddi shunday, karmoningni stol ustida qoldir, uni o‘g‘irlab ketishsin! pour que … ne pas masin deb; il ferma les fenêtres pour que la chaleur ne sorte pas. Issiq chiqib ketmasin deb, u derazalarni yopti
    13. pour son malheur, il a cédé. o‘zining boshiga balo qilib u yon berdi; pour réussir il a besoin d'être plus sûr de lui muvaffaqiyat qozonish uchun u o‘ziga yana ham ishonganroq bo‘lishi kerak; ce projet n'est pas pour me déplaire bu reja menga yoqmasligi uchun emas
    14. assez trop … pour que -sin deb, uchun, -sin uchun yetarli, ortiqcha; j'ai assez insisté pour qu'il vienne. men uni kelsin deb juda harakat qildim. il faut, il suffit … pour que uchun kerak, yetarli; il suffit que j'en parle pour que ça n'arrive pas. buning yuz bermasligi uchun mening bu haqda gapirishimning o‘ziyoq kifoya
    15. sababli, tufayli; on l'admire pour ses qualités uning yaxshi sifatlari uchun uni hurmat qiladilar; il a été puni pour ses mensonges. u yolg‘onchiligi uchun jazo olgan edi; pour un oui, pour un non. har qanday holda; pour sa peine o‘zining boshiga; pour quoi? pour quelle raison? nega? nima sababdan? le magasin est fermé pour cause de maladie. kasallik sababli magazin yopiq; et pour cause! yaqqol sabablarga ko‘ra!
    16. il a été puni pour avoir menti. aldaganligi uchun u jazolanadi
    17. litt. agar-ki, bo‘lsa ham, qaramay; pour intelligent qu'il soit, il ne réussira pas sans travail. dono bo‘lsa ham u mehnatsiz erisholmaydi; pour peu que ozgina, agar-ki ozgina bo‘lsa; pour autant que imkoni, iloji boricha
    18. pour être riche, ils n'en sont pas plus heureux (en sont-ils plus heureux) boy bo‘lishlariga qaramay, ular bundan umuman baxtli emas
    II nm.inv. passer, considérer le pour et le contre yaxshi va yomon tomonlarini taroziga solib ko‘rmoq, ko‘rib chiqmoq.

    Dictionnaire Français-Ouzbek > pour

  • 5 nez

    m. (lat. nasus) 1. нос; nez aquilin орлов нос; nez droit прав нос; nez retroussé вирнат нос; 2. лице; nez а nez лице с лице; 3. ост. обоняние; нюх; 4. усет, инстинкт; нюх; чувство; avoir le nez fin имам тънък усет; 5. геогр. нос (в море); 6. муцуна, зурла (на животно); 7. изпъкнала част (на кораб, самолет и др.). Ќ faire un nez цупя се; mener qqn. par le nez (или par le bout du nez) водя някого за носа, правя с някого каквото си искам; mettre, fourrer son nez quelque part меся се, вра си носа, където не ми е работа; rire au nez de qqn. открито се подигравам на някого; nez en pied de marmite сплеснат кръгъл нос; nez de betterave голям червен лъскав нос; nez а boire au baril сплеснат нос; nez de pompettes пиянски зачервен нос; avoir un pied de nez срамувам се от нещо; а plein nez много силно; а vue de nez приблизително; le nez au vent шляейки се; avoir du nez (creux) имам нюх; avoir qqn. dans le nez не понасям някого; avoir un verre (coup) dans le nez леко съм пийнал; se casser le nez претърпявам неуспех.

    Dictionnaire français-bulgare > nez

  • 6 barbe1

    f. (lat. barba) 1. брада; 2. обички, висулки (на коза и др.); 3. влакна, косми (под брадичката); 4. бот. осил; 5. прен. досаден човек; 6. зоол. влакна, от които се изгражда перото на птица; 7. pl. техн. неравности, грапавини по ръба на обработена метална част; неравен ръб на разрязана страница. Ќ а la barbe1 de qqn. в лицето на някого; avoir sa barbe1 пиян съм; barbe1 de bouc бот. козя брада; малка брадичка у някои мъже; barbe1 de poisson хриле; barbe1 grise старец; se faire la barbe1 бръсна се; rire dans sa barbe1 смея се скришом; parler dans sa barbe1 говоря едва чуто; barbe1 а papa лакомство от пръчици разтопена захар; la barbe1! разг. стига толкова!; barbe1-de-capucin f. бот. дива цикория.

    Dictionnaire français-bulgare > barbe1

  • 7 gorge

    f. (lat. pop. °gurga, class. gurges "gouffre") 1. гърло; se protéger la gorge avec une écharpe предпазвам си гърлото с шал; avoir mal а la gorge боли ме гърлото; avoir un chat dans la gorge гърлото ми е прегракнало; rire а gorge déployeé смея се с пълно гърло; voix de gorge гърлен глас; 2. глътка; 3. горна част на гърдите; 4. гърди, бюст (на жена); 5. техн. изрез, легло; gorge d'un isolateur électrique легло на жица в електрическата изолация на кабел; 6. вход на укрепление; 7. тесен планински проход; каньон, клисура; 8. шийка на стъкленица, на шише, на бутилка; 9. жлеб, издълбана част, улей; 10. ост. месо, което се дава на хищна птица; gorge chaude прясно и още топло месо, което се дава на хищна птица. Ќ mettre а qqn. le couteau sur la gorge поставям някого натясно, накарвам някого да направи каквото искам; rendre gorge повръщам (за птица); възстановявам чрез сила това, което е било отнето незаконно; crier а pleine gorge викам с пълна сила; faire des gorges chaudes de qqch. шегувам се злонамерено с някого или нещо.

    Dictionnaire français-bulgare > gorge

  • 8 empêcher

    I vt.
    1. to‘sqinlik qilmoq, xalaqit bermoq; qarshi turmoq; to‘xtatib qolmoq; (il) n'empêche que biroq, ammo, lekin, -sa ham, -ga qaramasdan; shunday bo‘lsada, shunga qaramay
    2. empêcher qqn. de faire qqch. biror kimsaga biror narsa qilishga xalaqit bermoq
    II s'empêcher vpr. qila olmaslik, to‘xtata olmaslik; je n'ai pas pu m'empêcher de rire men o‘zimni kulgidan to‘xtata olmadim; men kulib yubordim.

    Dictionnaire Français-Ouzbek > empêcher

  • 9 gorge

    nf.
    1. bo‘g‘iz, halqum, hiqildoq, tomoq, og‘iz; prendre qqn. à la gorge hippa bo‘g‘moq, bo‘g‘zidan olmoq, majbur qilmoq, og‘zini ochmaydigan qilmoq, churq etmaydigan qilmoq; la fumée me prend à la gorge tutundan nafasi qaytmoq; s'en donner à pleine gorge dodlamoq, ayuhannos solmoq; rire, crier à gorge déployée xoxolab kulmoq, ovozi boricha qichqirmoq; rendre gorge kekirmoq, o‘qchimoq, qusmoq, qayt qilmoq, ko‘ngli aynimoq; fig. o‘g‘irlangan narsani qaytarib bermoq; faire des gorges chaudes de qqch. ochiq mazax, mayna qilmoq, kulmoq
    2. ko‘krak, emchak (xotinlarniki)
    3. tor oraliq, o‘tish joyi, dara, vulqon og‘zi, bo‘g‘izi
    4. butilka og‘zi
    5. techn. nov, tarnov, porshen ariqchalari, halqasimon o‘yiq joy, chuqur, handaq
    6. yoqa (ko‘ylakda).

    Dictionnaire Français-Ouzbek > gorge

См. также в других словарях:

  • rire — 1. rire [ rir ] v. <conjug. : 36; subj. imp. inus.> • XIe; lat. pop. ridere (e bref), class. ridere (e long) I ♦ V. intr. 1 ♦ Exprimer la gaieté par l expression du visage, par certains mouvements de la bouche et des muscles faciaux,… …   Encyclopédie Universelle

  • faire — 1. faire [ fɛr ] v. tr. <conjug. : 60> • Xe; fazet 3e pers. subj. 842; lat. facere. REM. Les formes en fais (faisons, faisions, etc.) se prononcent [ fəz ] I ♦ Réaliser (un objet : qqch. ou qqn). 1 ♦ Réaliser hors de soi (une chose… …   Encyclopédie Universelle

  • pleurer — [ plɶre ] v. <conjug. : 1> • plorer 980; lat. plorare « crier, se lamenter, pleurer » I ♦ V. intr. A ♦ (Sens concret) 1 ♦ Répandre des larmes, sous l effet d une émotion. ⇒ sangloter; fam. chialer, pleurnicher. Avoir envie de pleurer. Se… …   Encyclopédie Universelle

  • chatouiller — [ ʃatuje ] v. tr. <conjug. : 1> • fin XIIIe; p. ê. de 1. chat, ou néerl. katelen 1 ♦ Produire sur (qqn), par des attouchements légers et répétés de la peau, des sensations agréables ou pénibles qui provoquent un rire convulsif. Chatouiller… …   Encyclopédie Universelle

  • nez — [ ne ] n. m. • nes 1080; lat. nasus I ♦ 1 ♦ Partie saillante du visage, située dans son axe, entre le front et la lèvre supérieure, et qui abrite l organe de l odorat (partie antérieure des fosses nasales). ⇒fam. blair, 1. nase, 2. pif, 2. tarin …   Encyclopédie Universelle

  • retenir — [ r(ə)tənir; rət(ə)nir ] v. tr. <conjug. : 22> • 1050; lat. retinere I ♦ Conserver; mettre en réserve pour soi, en vue d un usage futur. 1 ♦ Garder (ce qui appartient à autrui); refuser de donner. ⇒ détenir. Hôtelier qui retient les bagages …   Encyclopédie Universelle

  • ridicule — [ ridikyl ] adj. et n. m. • 1500; lat. ridiculus, de ridere « rire » I ♦ Adj. 1 ♦ De nature à provoquer le rire, à exciter la moquerie, la dérision. ⇒ risible; dérisoire. Par ext. (l idée de rire disparaissant) Très mauvais, d une insignifiance… …   Encyclopédie Universelle

  • amuser — [ amyze ] v. tr. <conjug. : 1> • XIIe; de muser I ♦ 1 ♦ Vx Occuper en faisant perdre le temps. ♢ Tromper en donnant de faux espoirs. « Les promesses trompeuses dont le faux prophète [...] amusait le peuple » (Bossuet). ♢ Mod. Détourner l… …   Encyclopédie Universelle

  • plaisanter — [ plɛzɑ̃te ] v. <conjug. : 1> • 1531; de plaisant I ♦ V. intr. 1 ♦ Faire ou (le plus souvent) dire des choses plaisantes pour faire rire ou amuser. ⇒ s amuser, badiner, se gausser, 1. rire; fam. blaguer, déconner, rigoler ; plaisanterie.… …   Encyclopédie Universelle

  • donner — [ dɔne ] v. <conjug. : 1> • 842; lat. donare « faire un don » I ♦ V. tr. REM. Donner, ayant pour complément un subst. qui désigne une action, équivaut généralt au verbe d action. Donner congé (⇒ congédier) , une réponse (⇒ répondre) , un… …   Encyclopédie Universelle

  • fou — ( ou fol ) , folle [ fu, fɔl ] n. et adj. • fol 1080; lat. follis « sac, ballon plein d air », par métaph. ironique I ♦ N. FOU ou (vx ou plaisant) FOL. 1 ♦ Cour. (ne s emploie plus en psychiatrie) …   Encyclopédie Universelle

Поделиться ссылкой на выделенное

Прямая ссылка:
Нажмите правой клавишей мыши и выберите «Копировать ссылку»